fredag den 7. maj 2010

Fødselsdagsgaver

Her til morgen overraskede min dejlige kæreste mig med følgende teralaterede gaver:



En kinesisk porcelæns gaiwan; en kop med låg og underkop, beregnet til at brygge te i - én kop ad gangen.
Ifølge mere erfarne tedrikkere end jeg selv, skulle brygning i en gaiwan bringe det bedste frem i navnlig ooling teer - men den egner sig principielt til brygning af alle tetyper. Nogle sværger til gaiwan når de brygger puerh, jeg er spændt på hvordan den klarer sig i konkurrenen med min Yi Xing potte.
Lige nu er min gaiwan fyldt med min yndlings Tie Guan Yin oolong - og jeg må sige at jeg er imponeret over hvor meget mere aroma det lykkedes at trække ud af bladene med en gaiwan sammenlignet med en konventionel tepotte.
Det kræver en smule øvelse at brygge i en gaiwan uden at spilde te over det hele og brænde fingrene - men efter seks kopper er teknikken ved et være der. Så snart jeg har mestret de forskellige teknikker, så skal jeg nok poste en guide.
Denne gaiwan er købt hos Art Universe i Aarhus. En rigtig spændende butik med et stort udvalg af bl.a. tekopper, -skåle og -kander samt te.

100 g. af min yndlings Tie Guan Yin oolong. Kan købes hos både Art Universe og Simply Tea i Aarhus.

Viola von Wachendorfs bog "Te". På trods af at den er på lige under 100 sider virker bogen særdeles omfattende. Jeg glæder mig til at læse - og anmelde - den. Bogen kan findes i Tiger butikkerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar