fredag den 16. april 2010

Yi Xing potte


For at komme i gang, vil jeg starte med at vise et billede af en af mine kinesiske Yi Xing kander. Det er en smuk lille kande (indeholder ca. 0,20 liter = en kop) med indridset motiv på den ene side.
Yi Xing kanden er den klassiske kinesiske tekande, det ældste bevarede eksemplar man kender er fundet i en grav i NanJing og er dateret til 1533, men man kender til endnu tidligere afbildinger af tepotter som givetvis har været af det karakteristiske røde Zisha ler som kendetegner Yi Xing potterne.
Yi Xing kanden egner sig til gule, hvide, grønne teer, oolong og puerh, men kun i begrænset omfang til sorte, dog kan man godt brygge rene sorte teer i en Yi Xing kande, men en porcelænskande er dog bedre netop til de sorte teer.
Da det porøse ler langsomt optager smag og farve fra den te man brygger i kanden, anbefales det på det stærkeste at man har én kande pr. te type man drikker. Jeg bruger min til pu-erh te.
De helt små kander som denne her bruges uden filter, således at bladene kan flyde frit i kanden og afgive så meget smag som muligt.
Kanden er købt hos Simply Tea i Aarhus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar